mandag den 27. september 2010

Møde i netværket for efterladte voksne tvillinger

Netværket for efterladte voksne tvillinger, Lone Twin, mødes den sidste lørdag i oktober i Odense på Tvillingeregisteret, Odense Universitet.

Netværket mødes kun een gang om året og et åbent for efterladte tvillinger over 18 år.
Hvis du er efterladt tvilling og vil deltage, kan du kontakte Susanne Brink Lassen susanne@lonetwin.dk
Læs mere her under "Den efterladte tvilling"



søndag den 26. september 2010

Barselsaktiviteter med tvillinger

Lisa Nyegaard, der har tvillinger på ti måneder, skriver en blog hos mama.dk
Et af de seneste indlæg handler om, hvad man kan gøre, når man er på barsel

Hun foreslår i sit blogindlæg, som du kan læse fuldt ud her.

Efterfødselsgymnastik
Babysamlesang
Babysvømning
Tvillingemødregruppe
Lokal mødregruppe
Jogging med en babyjogger.




 



torsdag den 23. september 2010

TIP: Hjælp andre med at kende forskel - mal en negl!

Dette tip er indsendt til tvillingetips.dk af
Michelle Mayo, Kjellerup
--

Jeg måtte engang male den ene af pigerne med neglelak på en lillefinger, for at svigermor kunne kende forskel. :-)
Ret vigtigt for indentiteten, da pigerne er ens af udseende, men uens af sind.
--

Du kan også bidrage med dit tip på tvillingetips.dk
Copyright tvillingetips.dk, citat tilladt med kildeangivelse

onsdag den 22. september 2010

TIP: Giv mor ugentlig fritid uden børn

Dette tip er indsendt til tvillingetips.dk af
Dea Dreier, Bjert
--
At blive mor til et barn er dejligt, men til tider hårdt.
At blive mor til tvillinger er dobbelt lykke, men oftest dobbelt så hårdt.

Det er derfor ekstra vigitigt, at en tvillingemor får fritid til sig selv engang i mellem (gerne planlagt ugentlig frihed uden børn) fordi:

En glad mor giver glade børn.
En mor der er ked af det giver børn der er kede af det.

En mor med overskud giver børn med overskud.
En mor med underskud giver børn med underskud.
-

Du kan også bidrage med dit tip på tvillingetips.dk
Copyright tvillingetips.dk, citat tilladt med kildeangivelse

tirsdag den 21. september 2010

TIP: Mærkning af tøj og sko

Dette tip er indsendt til tvillingetips.dk af
Charlotte Sonne, Viborg

--
Mine tvillinger har meget ens tøj (og ting). Fra de var ca 1 år, begyndte jeg at skrive deres forbogstav i deres tøj, sko, takser (sutter, bamser, dukker osv) - de fik hurtigt lært at genkende deres eget forbogstav, og dermed undgik vi skænderier om hvis der var hvis. Og da skoene ikke længere havde samme størrelse, var det også en smart måde at sørge for, at de altid fik de rigtige størrelser på.
--
Du kan også bidrage med dit tip på tvillingetips.dk
Copyright tvillingetips.dk, citat tilladt med kildeangivelse

mandag den 20. september 2010

TIP: Alternativ pusleplads

Dette tip er indsendt til tvillingetips.dk af
Michella Pedersen, Fredericia
--

Når børnene bliver lidt ældre, kan man med fordel lave en pusleplads på gulvet, her kan børnene blive skiftet på skift og begge nyde godt af den tætte kontakt, der er i puslesituationen.
Fokuser kontakten på det barn der bliver skiftet, men involver den anden lidt ved snak, øjenkontakt eller let berøring en gang i mellem, så denne føler sig med.
Dog skal man ikke flakke i øjenkontakten mellem børnene. Lad vær med at have dårlig samvittighed over, at du ikke kan give konstant øjenkontakt, det tager de ikke skade af:-)


--
Du kan også bidrage med dit tip på tvillingetips.dk
Copyright Tvillingetips.dk, citat tilladt med kildeangivelse

lørdag den 18. september 2010

TIP: At flytte opmærksomheden fra tvillingeskabet

Dette tip er indsendt til tvillingetips.dk af
Dea Dreier, Bjert:
--

At give sine tvillinger søskende er en gave. Jeg oplevede, at vores enæggede piger fik flyttet opmærksomheden fra deres tvillingeskab til deres lillesøster, som værende positivt. De var dengang knap 7 år gamle, da lillesøster kom til verden.
Nu var de ikke mere kun kendt som tvillingerne, men storesøstre hver især. Når familien kom på besøg, så blev der ikke mere talt så meget om: hvem der nu var hvem og hvem der var bedst til hvad....



De var utrolig stolte og meget omsorgsfulde overfor lillesøster.


Samtidig med, at de blev storesøstre startede de samlet i 0. klasse. Senere på året blev klassen delt og de kom i hver deres klasse. Vi har i dag to individuelle 11 årige piger, som er glade for hver deres klasse og deres mange, hver især og fælles, veninder. Lillesøster elsker opmærksomhed fra sine storesøstre, og hun kommenterer sjovt nok sjældent, at hendes storesøstre er tvillinger. For hende er de meget forskellige og nemme at kende forskel på.
--
Du kan også bidrage med dit tip til tvillingetips.dk
Copyright tvillingetips.dk, citat tilladt med kildeangivelse

fredag den 17. september 2010

TIP: God kontakt hvis du bruger to ammepuder

Dete tip er indsendt til tvillingetips.dk af
Trome Svendsen, Vejby
--
Jeg synes, det var vanskeligt at have kontakt med begge børn, da de var helt små.
Vi anskaffede os 2 ammepuder (som små sækkestole) - og det skulle vise sig at de var fuldstændig uundværlige. Mine tvillinger havde den trygge fornemmelse ved at blive puttet i dem, samtidig med at de ikke lå helt fladt og stirrede op i luften - det var nemt at have kontakt med den ene, som lå i puden og samtidig tale og se på ham/hende, mens jeg havde fysisk kontakt med den anden - både i hyggesituationer, og hvis jeg kun ammede den ene. På den måde følte jeg ,at jeg havde kontakt med begge, og det er jeg sikker på, at de også gjorde.
Jeg tror heller ikke, at de belastede ryggen på samme måde som i en skråstol (som også er vanskelig at placere i sofaen f.eks.).
--

Du kan bidrage med dit tip på tvillingetips.dk
Copyright tvillingetips.dk, citat med kildeangivelse tilladt

torsdag den 16. september 2010

TIP: Lær at svøbe dine tvillinger

Dette tip er indsendt til tvillingetips.dk af
Jane Nissen, Aabenraa:
--
Vi lærte at svøbe vores tveæggede drenge på sygehuset - det gav dem en tryghed som når de lå tæt i maven. Det har været en kæmpe hjælp det første år - især når de lige skulle have et power nap. Det er stadig en stor hjælp ved sygdom mm, selvom de er blevet 1 år.










--
Du kan bidrage med dit tip til tvillingetips.dk
Copyright Tvillingetips.dk, citat med kildeangivelse tilladt.

onsdag den 15. september 2010

TIP: Brug et højdejusterbart skrivebord som puslebord

Dette tip er indsendt til tvillingetips.dk af
Helene Rasmussen, Espergærde
--
Som tvillingeforældre skifter man rigtig mange bleer - især det første halve år. Jeg spekulerede på, hvordan man med to kunne hygge og give sig god tid på puslepladsen, som jeg gjorde med storebror. Løsningen blev, at vi købte et højdejusterbart skrivebord i Ikea. Det var bredt nok til, at der kunne være to puslepuder, vandfad mm. Og da det kunne indstilles i højden, var det også højt nok til at fungere som puslebord. På den måde kunne man have dem begge på puslebordet samtidigt de første måneder (hvor de ligge nogenlunde stille). Da de begyndte at ligge mere uroligt, blev det kun brugt til dobbeltskift om aftenen, når både mor og far er hjemme.
-
Du kan bidrage med dit råd på tvillingetips.dk
Copyright tvillingetips.dk , citat tilladt med kildeangivelse

Eterlysning: TV2 søger nybagte tvillingefamilier og gravide til dokumentar

TV2 søger Medvirkende til Dokumentarserie om tvillinger

Venter I tvillinger og har termin inden for de næste måneder, eller har I allerede  udvidet familien med to ekstra medlemmer på en gang (i 2010), så vil vi meget gerne I kontakt med jer.
Flere og flere bliver forældre til tvillinger - i en ny dokumentarserie til TV2 vil vi give et indblik i, hvilken glæde og
lykke det at få to på en gang, men også vise alle udfordringerne, der er forbundet med at få tvillinger.

Skriv eller ring til os og få en uforpligtende snak om programmet.

Telefon: 35 25 00 50 (spørg efter Tvillingredaktionen)

Mail: tvilling@sandtv.dk

tirsdag den 14. september 2010

TIP: Ønsk dig en batterioplader!

Dette tip er indsendt til tvillingetips.dk af
Rikke Vinter, Helsingør
--
Ønsk dig en batterioplader i barselsgave! Du får brug for mange batterier til babyalarmer og legetøj! Det er en rigtig god investering.
--
Du kan bidrage med dit tip på tvillingetips.dk
Copyright tvillingetips.dk, citat med kildeangivelse tilladt.

Barsel med tvillinger i Århus og København

Jeg er faldet over en ny blog, som bliver skrevet af Rikke, der har fået tvillinger, og som bor i Århus.
Hun har valgt at skrive en blog, som kan være til nytte for andre, som er på barsel, ikke kun med tvillinger.
Der er sjove betragtninger og gode råd om Århus for forældre.
Bloggen hedder Vores barsel, og du finder den her. Her fortæller Rikke, hvorfor hun har lavet sin blog.
Jeg kender ikke Rikke, men jeg synes, det er et godt initiativ.

I København er der også nogle forældre, der har taget initiativ til at lave Børn i Byen, men de har ikke fokuseret på tvillinger alene. Dog har jeg her søgt på ordet tvillinger, så alt hvad der er relateret til tvillinger , kommer frem.

mandag den 13. september 2010

TIP: Forskellig påklædning og farver gør det nemmere for omgivelserne

Dette tip er indsendt til tvillingetips.dk af
Ingrid Stokvad, Lemvig
--

Det er en god ide at klæde tvillingerne meget forskelligt på.
Vi har brugt farvekode, så den ene hovedsageligt var i grøn, og den anden i blå. Det er en stor hjælp, hvis de er ens af udseende, for andre at kende forskel på dem. Desuden kan det være nemmere at holde øje med dem i feks Legoland, hvis de har ens bluse på.
--
Du kan bidrage med dit eget tip på tvillingetips.dk
Copyright tvillingetips.dk, citat tilladt med kildeangivelse

søndag den 12. september 2010

Efterlysning: Enæggede drenge på 2 år til TVspot - haster

DR P3 leder efter et enægget drenge-tvillingepar på to år til at medvirke i et TV-spot for P3.
Efterlysningen lyder:
Vi skal optage på torsdag (den 16. september) eller fredag (den 17. september 2010), i Københavnsområdet.
Spottet skal handle om en to-årig dreng, der ved badetid putter badedyr i et fyldt badekar, mens hans mor går til og fra.
Da der ikke er flere badedyr, tager han en batteridreven transistorradio og smider den i vandet.
Barnet er på intet tidspunkt nede i selve badekarret. (Og bare rolig, der er ingen fare for barnet under optagelserne, hvor batterierne også er taget ud af radioen!)

Grunden til, at DR leder efter tvillinger, er den åbenlyse, at når eller hvis den første bliver træt, kan den næste træde til.
Skriv hurtigt til produktionsleder Malthe Kock på koch@dr.dk 

TIP: Pusleplads, legetæpper - og salmesang i kirken!

Dette tip er indsendt til tvillingetips.dk af
Tine Lunn, Aalborg
--
Jeg har haft rigtig stor glæde af det største puslebord, jeg kunne finde i handelen.
I starten kunne jeg lægge begge børn og pusle dem på en flad pude (ikke de gængse med høje kanter) og senere har jeg haft plads til begge børns skiftetøj, bleer mv.
I forhold til legetæpper købte jeg i stedet et stort gulvtæppe (ca 1 gange 1 meter). Det holder meget længere end aktivitetestæpperne, hvor to børn hurtigt tumler ind i hinanden og løfter og bliver fanget i bøjlerne.
Desuden er det med et stort tæppe også muligt for dig at ligge der sammen med begge børn.

Så vil jeg også gerne anbefale babysalmesang i kirken! Det kan være ret svært at overskue rytmik, babysvømning eller andre af de mange tilbud der findes med to børn. Og man vil jo så gerne give sine børn gode oplevelser. Jeg meldte mig til samlesang i kirken, og der er en kirketjener der hjælper mig med barn nummer to - det kunne jo være det også var en mulighed der,  hvor du bor - undersøg det evt - og det er jo gratis... der er udgifter nok.

--
Du kan også bidrage med dit tip på tvillingetips.dk
Copyright tvillingetips.dk, citat tilladt med kildeangivelse.

lørdag den 11. september 2010

TIP: Vælg en kombivogn med drejehjul, det er den smarteste og mest holdbare løsning!

Dette tip er indsendt til tvillingetips.dk af
Marianne Vestergaard Lysemose, Søndersø
--
Vælg en kombivogn med drejehjul, det er den smarteste og mest holdbare løsning!
Til vores enæggede piger valgte vi at købe en kombivogn med drejelige forhjul, og det er simpelthen det bedste vi har gjort! Det er den eneste vogn, vi har, fordi den opfylder alle behov som både barnevogn og klapvogn.
I vores tvillingemødregruppe havde næsten alle andre valgt at købe en tvillingebarnevogn, men der gik ikke mange måneder, før de også købte en kombivogn, fordi barnevognen var for klodset. Så barnevognen er ofte spild af penge!

I de første 9-10 måneder sov de i softlifte, som virkelig kan anbefales, da de var lette at bære ind og senere kan bruges som fodposer. For at de skulle ligge ekstra blødt, som i en traditionel barnevogn, klippede vi to skumgummimadrasser, der passede ned i liftene og syede stof omkring dem. Da vi lynede det øverste af softliftene og dermed lavede dem om til fodposer, syede vi to nye skumgummimadrasser på vognens fulde længde, som er 92 cm. Det koster ikke meget hverken i tid eller penge.

Vognen er let at klappe sammen, let at have i bilen, og ikke mindst er den super nem at komme rundt med pga. de drejelige forhjul, så man ikke føler sig klodset, når man er ude at handle. Der er lige så meget plads i den som i en barnevogn, den er bare lavere og føles derfor fiksere. Vores piger er nu 17 måneder og sover stadig i den, og det regner jeg helt bestemt med, at de kan blive ved med. De sover med ryggen mod hinanden, hvilket jeg vænnede dem til ret hurtigt, så de ikke stjæler hinandens sut, og det accepterer de. Ellers kan man let sætte en lille skillevæg op mellem dem, som man kan sy fast på fodposerne.

Så er man bare lidt fingernem og vil have den mest optimale løsning både økonomisk og komfortmæssigt, så skal man helt klart vælge en kombivogn.


--


Du kan også bidrage med et tip på tvillingetips.dk
Copyright tvillingetips.dk, citat tilladdt med kildeangivelse.

fredag den 10. september 2010

TIP: Voksiposer til for tidligt fødte giver tryghed

Dette tip er indsendt til tvillingetips.dk af
Maja Graugaard Johansen , Randers
--

En Voksipose er vores bedste køb, som vi aldrig ville have undværet.



Tvillinger er som regel født mere eller mindre for tidligt, og de har derfor brug for ekstra tryghed et godt stykke ud i fremtiden.


Vores tvillinger er født i uge 26+0, og har nydt at ligge i poserne, som de kan puttes helt ned i.
Jeg er overbevist om, at det har sparet os mange tudeture, når ungerne skulle puttes.

--
Du kan bidrge med dit tip på tvillingetips.dk
Copyright Tvillingetips.dk, citat tilladt med kildeangivelse.



torsdag den 9. september 2010

TIP: Lad være med at sammenligne tvillingerne

Gustav kan selv rulle om på maven, mens Laurits endnu ikke har fundet teknikken


Dette tip er indsendt til tvillingetips.dk af
Maja Graugaard Johansen , Randers:
---
Selvom man har fået tvillinger, der ud ad til er identiske, skal man huske på, at de på mange punkter udvikler sig forskelligt.




Vi har enæggede drenge. Den ene er motorisk længere fremme, mens den anden er psykisk længere fremme i fx at kunne drikke at et kop eller spise grøden ordentligt. Vi husker hele tiden os selv på, at vi ikke skal sammenligne dem for meget med hinanden, men huske på at de er to individer.
--
Du kan buidrage med dit tip på tvillingetips.dk
Copyright tvillingetips.dk, citat tilladt med kildeangivelse



onsdag den 8. september 2010

TIP: Billige sutteflasker på tysk side

Dette tip er indsendt til tvillingetips.dk af
Maria Henriksen Grøn , Vester Nebel
--
http://www.baby-nova.de/ er prisen på flasker og sutter under det halve i forhold til Danmark, så der er meget at spare, når man har tvillinger. Flaskerne er fuldstændig magen til dem man køber herhjemme af samme mærke. Der er hurtig levering, og har man spørgsmål til varen, bliver der hurtigt svaret retur på mail. Det kræver lidt tyskkundskaber - men ellers er der jo med dagens teknik mange muligheder for oversættelse. Der medfølger dansk brugsanvisning mht. til rengøring af flaskerne.
--

Du kan bidrage med dit tip på tvillingetips.dk
Copyright tvillingetips.dk, citat tilladt med kildeangivelse

tirsdag den 7. september 2010

TIP: Når tvillingerne bliver født fortidligt kan dagbog og netværk hjælpe

Dette tip er indsendt til tvillingetips.dk af
Tina Rømer, Ølstykke
--

Jeg fødte tvillinger 9 uger før tid, men at begge tvillinger skulle igennem en operation inden 5 måneder, var hårdt.




Mit råd er til andre i denne situation, er tænke positivt, tage imod alt den hjælp du kan. Mange vil gerne hjælpe, snak om alt det I tænker med alle, der gider at hører på det, skriv dagbog, det hjælper rigtig meget både her og nu, men også senere, når det er kommet på afstand.
Snak med en socialrådgiver på sygehuset, de vil gøre alt for at hjælpe jer med at få det I er berettigede til fra kommunen, da det ikke kommer af sig selv.
Hvis I møder nogen på sygehuset, som er i samme situation som jer, så opret en kontakt, det er også givende at kunne snakke med nogen, der har prøvet det samme som jer, det er terapi i sig selv.
Vi kommer sammen med et par, der har tvillinger og har prøvet, hvad det vil sige at være i sådan en situation, og det er guld værd.

--
Du kan også bidrage med dit tip på tvillingetips.dk
Copyright tvillingetips.dk, citat tilladt med kildeangivelse

mandag den 6. september 2010

TIP: Husk at behandle dem forskelligt - og dog ens

Dette tip er indsendt til tvillingetips.dk af
Heidi Vesterskov, Rødkjærsbro.
--
Jeg tror på, at vores vigtigste opgave som tvillingeforældre er at sikre, at de danner deres egen identitet. Derfor er det vigtigt, at behandle vores tvillinger ens ved at behandle dem forskelligt med respekt for deres forskellige personligheder. Samtidig må man ikke glemme deres særlige styrke ved altid at have deres bedste ven ved deres side.
--
Dette råd kan du supplere ved at indsende dit tip til tvillingetips.dk
Copyright tvillingetips. Citat tilladt med kildeangivelse.

søndag den 5. september 2010

TIP: Placér en rygbærer i trappeopgangen, så bliver ingen efterladt

Dette tip er indsendt til tvillingetips.dk af
Eva Kümmel,
--
Vi boede på 2. sal i de første 3 år af vores børns liv.
Vi havde altid en rygbærer liggende i trappeopgangen i stueetagen. Med den kunne vi altid tage et barn på ryggen, et på armen og en indkøbspose i den anden. Så blev ingen efterladt.
--
Du kan også bidrage med dit råd på tvillingetips.dk
Copyright tvillingetips.dk. citat tilladt med kildeangivelse.

lørdag den 4. september 2010

TIP: Sammenklappelig kravlegård er nem at tage med sig

Dette tip er sendt ind til tvillingetips.dk af
Mette Tuxen, Søborg:
--
Mit absolutte favoritudstyr, da mine tvillingepiger var små, var en sammenklappelig kravlegård. Den blev brugt som både kravlegård og rejseseng. Når vi var ude, uden behov for barnevognen, havde vi den med, og så sov pigerne i den.
Jeg klippede en tyk rullemadras ud i et passende stykke, og så købte jeg to brede sengerande, som jeg syede sammen til en lang sengerand, som kunne bindes hele vejen rundt, og samtidig kunne fungere som skillevæg. Det var super nemt, og så fyldte den ingenting i bunden af bagagerummet i bilen.

Vi skulle ofte også have storebrors barnevogn med, så det var praktisk, at pigernes seng ikke fyldte noget. Samtidig kunne kravlegården også bruges som kravlegård, når pigerne var vågne, og det var rart at have et opholdssted til pigerne, når vi var ude.
--
Dit bidrag kan du indsende på tvillingetips.dk
Copyright tvillingetips. Citat tilladt med kildeangivelse.

fredag den 3. september 2010

TIP: Fælles gaver eller en til hver?

Dette tip er indsendt til tvillingetips.dk af
Julie Heldgaard, Herlev
--
Det er en god ide at vurdere, hvilke gaver der kan være fælles og hvilke, hvor man bliver nødt til at have en hver (fx cykler).



Jacob og Mathias med deres nye løbecykler, som de fik i 2 års fødselsdagsgave (1 uge før jul).




Jacob og Mathias med en fællesgave (som var pakket i to pakker, så begge havde en at pakke op)




--
Du kan bidrage med dit tip ved at sende ind til tvillingetips.dk
Copyright tvillingetips.dk, citat tilladt med kildeangivelse

torsdag den 2. september 2010

Tip: Nemme natflasker

Dette tip er indsendt til tvillingetips.dk af
Mette Tuxen, Søborg
--
Det kan virke ret bøvlet at stå og varme og blande flasker om natten. Men det behøver ikke være besværligt, hvis man bare er forberedt. Inden man går i seng, skal nattens flasker klargøres. Hæld en passende mængde kogt vand i en flaske og sæt låg på, så vandet holder sig sterilt. Den nødvendige mængde modermælkserstatning måles af i et lille bæger eller lignende, så det er klart. Når flasken skal bruges, varmes vandet i mikroovnen, pulveret blandes i, og flasken er klar.
--
Du kan også bidrage med dit tip på tvillingetips.dk
Copyright tvillingetips, citat tilladt med kildeangivelse

Anmeldelse: Bogen om tvillinger

Billede fra Bogen om tvillinger
ANMELDELSE af Janne Juncker:
Bogen om tvillinger 0-10 år er absolut en let tilgængelig bog, som omfatter ALT hvad man vil, kan eller skal stifte bekendtskab med i forbindelse med det at have tvillinger. Bogen henvender sig primært til tvillingeforældre, men kan med stor fordel også læses af bedsteforældre, pædagoger eller andre der har med tvillinger at gøre.

Forfatterens formål med bogen er, at enhver, der har med tvillinger at gøre med denne bog i hånden, kan læse saglige og ikke mindst forfatterens egne eller andre tvillingeforældres erfaringer i forbindelse med ALT hvad der vedrører tvillinger. Man kan læse bogen fra start til slut, men man kan også med lethed og stor gavn bruge bogen som opslagsbog.
Bogen er en fantastisk bog, hvor forfatteren Joan Tønder Grønning beretter om de mange fakta der findes omkring tvillinger – bogen rummer en god teoretisk del om tvillinger.
Bogen er derefter bygget kronologisk op – fra man opdager at man venter tvillinger, til de kommer til verden og helt op til skolealderen.
Bogen veksler mellem fakta omkring tvillinger og betydningen af, om de er enæggede eller tveæggede til de mere praktiske ting som amning, udstyr, økonomi, og det at være en familie med tvillinger.
Forfatteren belyser de typiske udfordringer man står i som mor eller, de problematikker man som forældre eller fagperson ofte kommer ud i i forbindelse med det at være beskæftiget med tvillinger – skal de på samme børnehavegruppe eller på hver sin ?, hvordan udvikles de bedst som selvstændige individer mm ?
Forfatteren formår at krydre det hele med egne eller andres erfaringer og har rigtig mange gode bud på, hvordan svære ting kan lykkedes. Forfatteren formår at beskrive fordele og ulemper i relation til nogle eventuelle tvillingeproblematikker på en konstruktiv måde, og formår at sætte læseren i centrum og opfordrer denne til selv at tage stilling.

Bogen berører også svære emner som for tidlig fødsel og senfølgerne her af eller sygdomme hos tvillinger. Heldigvis er der ikke mange, der har brug for at læse dette afsnit, men de der har, bliver præsenteret for et afsnit hvor forfatteren formår at beskrive følelsen, frustrationerne og ikke mindst dilemmaerne som man står i som forældre i disse svære perioder

Foruden ovenstående rummer bogen en del praktiske men vigtige og nyttige oplysninger i forbindelse med Det Danske tvillingeregister, Hospitalets tilbud til tvillingegravide og ikke mindst en alfabetisk oversigt over de fagudtryk, der benyttes i forbindelse med vandre og fødselsjournalen.

Bogen er skrevet i et let læseligt sprog og hyggeligt er det bestemt at der ind imellem teksterne er isat billeder af nogle af de mange skønne tvillinger vi har her i Danmark (smil)

Som tvillingemor og pædagog mener jeg helt sikkert, at ”Bogen om tvillinger 0-10 år” er et must for folk der enten venter eller har tvillinger. Jeg vil ligeledes anbefale bogen til pædagoger eller andre, der arbejder med tvillinger, idet at bogen indeholder rigtig mange afsnit som man som fagperson vil have meget stor gavn af at læse.

Janne Juncker
Mor til tvillinger (Kathrine og Mathilde på 8 år) og pædagog i Børnehuset Fridasholm i Odense
_
fakta:
Bogen om tvillinger 0-10 år
Forfatter: Joan Tønder Grønning
Sidetal: 268
Udgivet: 2010
Forlag: Forlaget TekstXpressen
ISBN-13: 978-87-90614-06-5
Pris ved udgivelse: 298 kr
Købes her.

onsdag den 1. september 2010

TIP: Husk de andre børn og få hjælp fra den øvrige familie

Dette tip er indsendt til tvillingetips.dk af
Berit Jochimsen, Brønshøj
--
Mit råd til jer er at huske de andre børn. Det er en kæmpe mundfuld at få tvillinger som forældre, men også at blive søskende til tvillinger. I kan planlægge jer ud af det, så der er tid til de andre børn, både jeres tid, men også jeres familie. Bed dem bruge tid med børnene, så de kan få ubrudt tid, læst en bog, gå en tur eller andet som er rart for dem. Bed jeres pårørende at huske at se de store børn først, tvillingerne er ligeglade, de har jo bare brug for deres far og mor.

--
Du kan også bidrage med dit råd til tvillingetips.dk
Copyright tvillingetips.dk, citat tilladt med kildeangivelse